Om LOF - LOF Lejre

LOF Lejre

Lær nyt - Bliv klogere- Ha' det sjovt - Bevæg dig

Inspiration

Om LOF
LOF blev stiftet i september 1945 af Venstre, Venstres Ungdom og Venstres Kvinder for at fremme et liberalt oplysningsarbejde på kulturelle, sociale, økonomiske og politiske områder.

LOF i Lejre udbyder kurser, foredrag, virksomhedsbesøg, oplevelser og kulturelle aktiviteter. Vi indgår i samarbejde med offentlige og private virksomheder med henblik på at nå så mange personer som muligt med oplysende virksomhed. Har du et emne, du finder, kan have interesse for flere - enten som kursus eller som foredrag e.l., hører vi meget gerne fra dig.

Værdigrundlag
LOF vil skabe undervisning og aktiviteter,
- der bygger på respekt for den enkelte deltager og frihed til at være forskellig
- der giver viden og indsigt, der kan sætte den enkelte deltager i stand til at tage ansvar for
  eget liv
- der formidler oplevelser og undervisning, der styrker den enkeltes livsglæde
Dette for at medvirke til den enkeltes alsidige udvikling og medleven i et demokratisk samfund.

Vision
LOF vil være Danmarks bedste oplysningsforbund

Mission
LOF vil sikre, at befolkningen er på forkant med fremtidens udfordringer - det gælder udviklingen i samfundet, på arbejdsmarkedet og i privatlivet. LOF vil give danskerne uddannelse, fordybelse, personlig udvikling, refleksion og engagerende debat i forpligtende fællesskaber med andre. LOF vil være en aktiv aktør, der arbejder for at fremme et aktivt medborgerskab.

Kalender